Sponsoreret indhold
Hej med jer!
Nu er efteråret over os og kulden sætter ind – på mange måder er det jo meget hyggeligt, men kan naturligvis også være lidt irriterende med kulde og det vejr der følger med. Jeg kan huske fra da jeg var barn, at min mor altid fodrede fugle i vores have – specielt om vinteren. Det var så hyggeligt, at når vi sad og spiste morgenmad om morgenen så kunne vi rigtig se al aktiviteten hos de små, sultne fugle. Det er en af de små ting jeg godt kan savne lidt, når vi nu bor i en lejlighed i København. Men jeg læste faktisk en artikel her sidst om, at man sagtens kan fodre fugle på altanen og få lidt hygge ud af det!
Foderbræt
Den bedste og nemmeste måde at skulle fodre fuglene på, er helt klart ved at sætte et foderbræt op, hvor al maden kan ligge og fuglene kan sidde derpå. På den måde undgår man også at de store fugle som ravne, skader og måger kommer og spiser – for de skræmmer de små fugle væk, og er ikke særlig hyggelige. Vi bor jo ret tæt på vandet, så jeg er lidt spændt på, om vi kan holde mågerne helt væk eller om det ikke kan undgås. Jeg havde tænkt, at vi skulle have hængt et foderbræt op på den ene mur ved kanten af altanen – tænker det vil være et fint sted, hvor fuglene nemt kan komme til. Jeg tror vi vælger sådan et lille fint foderbræt med et lille hus på, og så en kan fuglene kan sidde på ude foran – men altså mulighederne er virkelig mange, fx her. Inde i huset kan der så fyldes op med forskellige typer af foder, og der er også plads til lidt vand.
Fugle foder
Nu når vi gerne vil have lidt forskellige fugle der kommer forbi, ja så er man også nødt til at lægge noget forskelligt foder ud. Jeg kan huske, at min mor altid lavede sine egne majsebolde fremfor at købe dem i de små grønne net i supermarkedet – og fuglene elskede dem! Det er vidst et værre svineri at lave dem, men jeg bliver nødt til at prøve – bare for at se om jeg kan. Der ud over har jeg tænkt mig at købe almindelige blandinger af fuglefrø med diverse korn, frø og så videre – de små væsner skal i hvert fald ikke sulte på vores altan her til vinter! For at de kan få den mængde fedt de behøver, så lægger jeg ud over de hjemmelavede majsebolde nogle nødder ud på det nye foderbræt og hænger nogle æbler op. I hjørnet er der fint plads til en lille skål med vand i, så de ikke tørster i tørre og frosne perioder – jeg glæder mig helt til at se, om de vil være på foderbrættet på vores altan, det kunne simpelthen være så hyggeligt.
Jeg skal nok komme med en lille up date, nå det hele er sat op og der forhåbentligt kommer en masse fugle forbi.
Xoxo, Nete-Amalie