Udvidelse af garderobe

klædeskab

Sponsoreret indhold

Hej alle sammen!

Nu er der virkelig ikke lang tid til, at vi rejser til Sri Lanka – og hold nu op hvor vi bare glæder os og næsten ikke kan vente mere nu. Vi har styr på de fleste ting, men som altid er der nogle småting der mangler og meget af det kan ikke ordnes før et par dage før afrejse. Indtil videre har vi selvfølgelig styr på vores papirer, pas og alt det praktiske. Noget vi ikke har styr på endnu er, at få pakket og i det hele taget vide hvad vi skal have med. Okay, nu lyder det som om det gælder for os begge – K kan nok godt pakke i en fart, det er mere mig der er lidt i krise..

Sommergarderobe

Noget af det jeg synes er sværest, er det der med atskulle pakke en kuffert med sommertøj når man herhjemme skal rende rundt i mere og mere tøj på grund af vejret – så er det lidt surrealistisk at skulle ned til et vildt lækkert og varmt vejr når det er efterår herhjemme. Jeg er en type (ligesom de fleste andre kvinder) der elsker at købe nyt tøj og udvide min garderobe. K hader mig for det, fordi vi snart ikke har plads til mere tøj, men jeg synes bare man trænger til noget nyt en gang imellem – og sådan har jeg det også nu. Derfor har jeg jo været lidt på udkig efter lidt nyt, og har tænkt meget over, hvilken type tøj jeg skal gå efter. Det skal naturligvis være noget jeg kan have på i varmen, men det kunne være fedt hvis det også kan bruges herhjemme. Derfor faldt jeg over det store udvalg af skjortekjoler inde på Superlove.dk – det kunne være et ret godt bud. Jeg tænker, at sådan en skjortekjole der er tynd i stoffet er god og luftig i varmen, men herhjemme kunne det sagtens gå med et par strømpebukser under og en cardigan eller blazer over.

skjortekjole superlove

Hvornår er det for meget?

Jeg indrømmer som sagt gerne, at jeg rigtig godt kan lide at købe nyt tøj – og helst meget af det. Men hvornår er det for meget? Og hvem bestemmer det? Jeg oplever tit folk der har en mening om køb af materielle ting – og det er oftest på de sociale medier under fake profil, naturligvis. Så kan de sagtens sidde og skrive negative kommentarer om, hvor dårligt et menneske man er fordi man køber meget tøj og lignende. Personligt synes jeg slet ikke at andre mennesker har ret til at have sådanne holdninger til for eksempel mit tøj-forbrug; Om hvor meget jeg køber, hvor dyrt det er eller hvor ofte jeg gør det. En gang om året cirka rydder jeg op i mit tøj og enten sælger det, eller give det til genbrug – det fungerer for mig, og det er jo sådan set det vigtigste. Jeg blander mig jo heller ikke i andres forbrug, hvilket jeg hverken har interesse i eller for den sags skyld har ret til.

Det var lige et lille sidespring – men summa somarum er, at nu har jeg styr på tøj til Sri Lanka!

Xoxo, Nete-Amalie