Det største nogensinde er sket

forlovelsesring

Sponsoreret indhold

Den bedste aften

Her gik jeg og troede, at mig og K’s liv ikke kunne blive bedre; Vi har købt os den perfekte lejlighed og fået den præcis som vi ville have, vi har været på nogle dejlige rejser – og ja alt går bare som det skal. Men så i går aftes have han inviteret mig ud at spise, hvilket jeg bare tænkte var super hyggeligt. Han havde bestilt bord på restaurant Llama som ligger lige inde ved Kgs. Nytorv i byen, og der er så hyggeligt – jeg har et par gange været derinde og få drinks med pigerne. Vi tog sammen derind mig og K, og blev vist hen til det fineste lille bord som var super hyggeligt lidt afsides fra de andre borde – det var helt perfekt. Vi fik lidt champagne til at starte med og jeg hyggede mig helt vildt, men K virkede lidt fjern – men han blev ved med at påstå der ikke var noget galt. Vi bestilte deres tasting menu som består af seks forskellige retter, og nej hvor var det hele bare så lækkert. Til maden fik vi noget virkelig god vin, og det hele kunne bare ikke være mere perfekt.

neteamalie og k

Og så til desserten

Da vi nåede til den sidste ret spurgte jeg igen K om der var noget galt. Han havde langt fra spist alle sine retter op og drak virkelig sin vin hurtig – han var slet ikke som han plejer. Men igen sagde han at alt var ok, og stak så lidt til sin dessert. Jeg smagte på min dessert og den var virkeliglig lækker og jeg tog en tår af den søde vin der hørte til. Inden jeg så mig om rejste K sig op fra sin stol, fumlede lidt i en lomme og gik på knæ lige foran mig. I starten fattede jeg ikke hvad der skete, og kiggede bare lidt underligt på ham. Da han så begyndte og fortælle, hvor meget han elsker mig begyndte det at gå op for mig hvad der var ved at ske: Han friede til mig. Jeg blev utrolig rørt over alle de søde ting han sagde, og da han til sidst afsluttede med ”Nete-Amalie, vil du gifte dig med mig” fik jeg fremstammet et halvkvalt ”ja” gennem tårerne.

Undervejs havde de andre gæster på restauranten set hvad der foregik og alle begyndte at klappe og skåle da K satte ringen på min finger!

Ringen forlovelsesring

Og ja ringen – hold da op. Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg skulle have så smuk en ring på min finger. Den ligner vitterligt en fra en film! Så smuk i hvidguld og en stor, rund diamant i midten og omringet af ma

sser små diamanter. På hver side af den store diamant er der tre små diamanter ned langs siderne på ringen. Den er så overdådig men alligevel så klassisk – den er helt perfekt og jeg ville intet have ændret hvis jeg selv havde skulle bestemme. Noget af det bedste er indgraveringen inde i ringen, hvor der står ”For evigt” – han er så romantisk når han gider, ham K!

Jeg lover jer, at der kommer en hel masse forlovelses-indlæg om et par dage – men nu vil jeg gå ind på sofaen til min forlovede.

Xoxo, Nete-Amalie